
Velkommen til
Brdr. Hansen Bryg
Øl, cider og most er vores passion!
Brødrene Jesper og Claus Hansen har gennem en årrække arbejdet med ølbrygning, most af æbler og ciderfremstilling som glade og nysgerrige amatører. Nu har vi taget et nyt skridt, for i efteråret 2017 plantede vi 340 æbletræer på en lille mark ved Botofte Strand på Langeland. En blanding af nogle gode spise- og mostæbler og nogle engelske og franske cidersorter. Om nogle år vil det være muligt for os at bruge æblerne til at fremstille både most og cider i en noget større skala end hidtil, og dermed også producere med et kommercielt sigte for øje.
Indtil da passer og plejer vi træerne, så de kan komme til at give et optimalt udbytte.
På vores hjemmeside er du velkommen til at følge med i processen.
Brdr. Hansen Bryg
Vores æbler

Vores æblemark består af 8 forskellige sorter. 4 cideræblesorter: Tremlett's bitter, Bulmers Norman, Black Dabinett og Dunkerton Late og 4 spiseæblesorter: Rød Aroma, Santana, Rubinola og Holsteiner Cox
Galleri
Det første år i plantagen


















Brdr. Hansen Bryg
Vores cider
.jpg)
Cider på bornholmske æbler
Vores nuværende produktion af cider er baseret på de æbler, som vokser på et lille sommerhusområde i Svaneke. Duebakken, som stedet hedder, var oprindelig en æbleplantage ejet den lokale grønthandler på torvet (nu Svaneke Bodega!) frem til 1959. På det tidspunkt blev grunden bebygget med 21 små træhuse, men mange af æbletræerne fik lov at bestå. Så der er tale om høst fra træer, som er mere end 70 år gamle og sorterne er ukendte for os.
.jpg)
Mosten
En del af mosten pasteuriserer vi og gemmer som sød og frisk æblemost på flasker.